1. Hvad er et kollektivt søgsmål?
Et kollektivt søgsmål er en repræsenterende sag, som lader en person eller enhed starte en retssag på vegne af andre personer eller enheder, som er under de samme eller lignende omstændigheder som den pågældende sagsøger. Et kollektivt søgsmål er passende, når mange personer på lignende måder er blevet berørt af en virksomheds fremgangsmåde.

2. Hvad er en gruppeperiode?
En kollektiv periode er den tidsperiode, hvori en virksomhed beskyldes for at have deltaget i uretmæssig opførsel. De advokater, som undersøger og retsforfølger en sag, vil gennemse sagens kendsgerninger, og sammen med den domstolsbeskikkede hovedsagsøger afgøre, hvornår den kollektive perioden starter og slutter. Nogle gange, efter at en indledende anklage er indgivet, bliver en kollektiv periode forlænget eller forkortet, mens en undersøgelse fortsætter. Hvis De købte en virksomheds værdipapirer i løbet af en kollektiv periode, betragtes De automatisk som et gruppemedlem, uanset om De specifikt engagerer et advokatfirma til at retsforfølge anklagerne på Deres vegne. Denne idé om "medlemskab af gruppen" er også gældende mht. kollektive søgsmål vedr. forbrugerbedrageri samt kollektive søgsmål vedr. konkurrencelovgivningen. Hvis De f.eks. købte varer fra en virksomhed, som blev beskyldt for forkerte markedsføringshandlinger under den relevante tidsperiode (den kollektive periode), ville De være et medlem af gruppen til et kollektivt søgsmål vedr. forbrugerbedrageri, selv hvis De ikke personligt engagerer en advokat.

3. Hvad er en hovedsagsøger?
En hovedsagsøger i et kollektivt søgsmål, der er frembragt i overensstemmelse med forbundslovene for værdipapirer, som nogle gange henvises til som en navngiven sagsøger eller en repræsenterende part, beskikkes som regel af retten inden for 90 dage efter offentliggørelse af en meddelelse om et verserende kollektivt søgsmål. I denne type søgsmål vælger domstolen klassemedlemmet eller medlemmet, som mest vil være i stand til at repræsentere interesserne for de fraværende klassemedlemmer. Der er en lovbestemt klausul om, at den investor eller de investorer, som har lidt de største økonomiske tab i løbet af den kollektive periode, som i andre henseender typisk er de “fraværende” klassemedlemmer, og er passende til at repræsentere disse klassemedlemmer, anses for at være den mest passende sagsøger. Domstole har beskikket individuelle personer, grupper med individuelle personer, institutionelle investorer, grupper med institutioner eller endda kombinationer af begge som hovedsagsøger på baggrund af omstændighederne for hver sag. Hovedsagsøgeren vælger advokater til at repræsentere hovedsagsøgeren og gruppen, og disse advokater er hovedprocedør eller gruppeprocedør, hvis de godkendes af domstolen.

4. Hvor længe varer det at retsforfølge et kollektivt søgsmål?
Tiden for retsforfølgelse at hvert kollektive søgsmål varierer på baggrund af kendsgerningerne, parterne og hver enkelt sags jurisdiktion. Det er ikke usædvanligt, at det kan tage op til 3 år at afslutte et kollektivt søgsmål.

5. Hvad er retsforfølgelse for et salær, hvis udbetaling og evt. størrelse er afhængig af sagens udfald? Retsforfølgelse for et salær, hvis udbetaling og evt. størrelse er afhængig af sagens udfald, henviser til situationer, hvor advokater kun modtager betaling, hvis de vinder sagen i retten eller hvis der indgås forlig. Advokater, som praktiserer retsforfølgelse for et salær, hvis udbetaling og evt. størrelse er afhængig af sagens udfald, modtager som regel ikke nogen form for monetær betaling fra en klient ved indledningen af en retsforfølgelse. Advokatens salær betales kun, når der er et heldigt udfald fra ethvert forlig eller retsafgørelse, som er opnået. Sagsøgerne har ingen kontantudlæg, da lovgivningen i Pennsylvania tillader, at SBTK forstrækker alle sådanne omkostninger på vegne af klienterne. SBTK håndterer næsten alle sine sager for et salær, hvis udbetaling og evt. størrelse er afhængigt af sagens udfald.

6. Hvad vil det koste at være involveret i et kollektivt søgsmål?
Fordi SBTK retsforfølger kollektive søgsmål for et salær, hvis udbetaling og evt. størrelse er afhængigt af sagens udfald, vil der ikke være noget kontantudlæg eller udgifter for klienten, uanset sagens resultat. Hvis det lykkes os at opnå erstatning for gruppen, vil vi forsøge at få tilkendt et salær fra domstolen, som retfærdigt repræsenterer det udførte arbejde og risici, som SBTK påtog sig. I kollektive søgsmål vedr. værdipapirer tilkendes advokaters salærer som en procentdel af den afhjælpning, som advokaterne opnår til gruppen. Disse procentdele varierer betragteligt alt efter størrelsen af gruppens afhjælpning, søgsmålets længde og kompleksitet samt adskillige andre faktorer.

7. Vil mit kontantudlægtab udligne min erstatning?
Erstatning er en indviklet, juridisk beregning, som muligvis kunne udligne Deres kontantudlægtab, hvilket er en fuldkommen økonomisk beregning. For at fastsætte erstatning i kollektive søgsmål vedr. værdipapirer, skal hovedprocedøren som regel hyre eksperter til at afgøre i hvor stor en udstrækning virksomheds aktie blev kunstig pustet op under den relevante kollektive periode. Deres erstatning udligner ikke nødvendigvis kontantudlægtabet, fordi der ofte kan have været andre faktorer, som forårsager aktieprisen. Eksperter vurderer disse faktorer uden hindring.

8. Skal jeg beholde mine aktier for at deltage i et kollektivt søgsmål vedr. værdipapirer?
Nej. Så længe De har købt aktierne i løbet af den kollektive periode, kan De deltage i en hvilken som helst inddrivelse, som kommer gruppen til gode, uanset Deres nuværende besiddelser.

9. Hvorfor er det en god idé at hyre Schiffrin Barroway Topaz & Kessler, LLP?
SBTK har specialiseret sig i kollektive søgsmål i næsten 25 år og har repræsenteret alle typer investorer i forsøg på at indhente tab på grund af bedrageri eller anden embedsforbrydelse. SBTK har udviklet et landsomfattende renommé for fortræffelighed og har inddrevet over $1 milliard til ofre for bedrageri og anti-konkurrencepræget opførsel.