Kollektive søgsmål vedr. værdipapirer
Forbundslovene for værdipapirer blev dannet til at fremme ærlighed og integritet på værdipapirmarkedet, som afhænger af total og fair fremlæggelse af alle væsentlige kendsgerninger med hensyn til offentlige virksomheder. Kun når offentlige virksomheder overholder denne standard, vil der være et “ensartet grundlag” for investorer. Når total og fair fremlæggelse af alle væsentlige kendsgerninger imidlertid ikke foretages, kan en person eller flere i den offentlige virksomhed, dens ledere og underdirektører eller virksomhedens rådgivere anklages for brud på forbundslovene for værdipapirer. I sådanne tilfælde kan et kollektivt søgsmål vedr. værdipapirer startes af en eller flere investorer på vegne af alle investorer i lignende situation, som led skade som følge af køb eller anskaffelse af virksomhedens værdipapirer til kunstigt forhøjede priser. SBTK retsforfølger i øjeblikket adskillige kollektive søgsmål vedr. værdipapirer som domstolsbeskikket hovedprocedør eller assisterende hovedprocedør i forbundsdomstole i hele USA. Adskillige af disse sager er mod højprofilerede virksomheder, som f.eks. Tyco, Delphi Corp., Tenet Healthcare, Sprint og PNC Bank, for blot at nævne nogle få. Der henvises til “Bemærkelsesværdige erstatninger” i dette hæfte for et mere omfattende gennemsyn af de forskellige sager, som SBTK har retsforfulgt i de 20 år, vi har eksisteret.
Fusioner og overtagelser
Disse kollektive søgsmål anlægges for at beskytte og forsvare offentlige aktionærers rettigheder og privilegier, hvis virksomheder har indgået ledelsesstyret opkøb, fusioner og andre lignende forretningskombinationer. Lederne af en børsnoteret virksomhed skylder virksomhedens offentlige aktionærer tre slags formueforvalterpligter, nemlig omsorgspligt, loyalitet og total og fair fremlæggelse. Desværre forsømmer ledere i fusionssammenhænge ofte at opfylde disse pligter som følge af væsentlige interessekonflikter. Aktionærers interesser overses almindeligvis og/eller tilsidesættes helt til fordel for ledernes, styrelsens eller en virksomheds hovedaktionærs interesser. SBTK har retsforfulgt adskillige kollektive søgsmål på vegne af aktionærer, som er blevet urimeligt eller utilstrækkeligt behandlet i en fusion eller forretningskombination. SBTK har opnået betragtelige erstatninger i mange af disse sager, deriblandt (1) millioner af dollars i forøget betaling for aktionærers aktier; (2) fremlæggelse af væsentlige informationer, som gør det muligt for en aktionær bedre at dømme rimeligheden i en foreslået transaktion og (3) andre typer forbedrende afhjælpning, som er beregnet til at beskytte og maksimere aktionærværdien.
Aktionærers afledede søgsmål
En aktionærs afledede søgsmål er en retssag, som anlægges af en aktionær i en offentlig virksomhed på vegne af og til fordel for virksomheden. Kort sagt anlægger aktionæren en sag, som virksomheden har ret til og burde anlægge, men ikke gør, på grund af uretmæssig påvirkning, som en leder og/eller et bestyrelsesmedlem udøver over virksomhedens anliggender. Afledede søgsmål litigeres som regel iflg. den delstatslige selskabsret.
For eksempel kan et afledende kollektivt søgsmål være passende, hvor firmaets ledere og/eller bestyrelsesmedlemmer er engageret i profitabel indbyrdes selvbetjening, hvor virksomheden sælger et korporativt aktiv til en leder og/eller et bestyrelsesmedlem i virksomheden til en pris, som er under markedsværdien. Fordi det skader virksomheden, er dette en juridisk rettighed, som virksomheden bør håndhæve, men vælger ikke at gøre. Baseret på dette eksempel kunne en sagsøgende aktionær i virksomheden påstå, at virksomheden ikke har overholdt sine formueforvalterpligter (et juridisk koncept, der som regel inkluderer "rimelig handel", "god tro" og "loyalitet"), som skyldes virksomhedens aktionærer og selve virksomheden. Hvis et afledt søgsmål løses vellykket for sagsøgerne, kan lederen og/eller bestyrelsesmedlemmet, som skadede virksomheden, blive påkrævet at skulle betale penge til virksomheden. Derudover kan et vellykket afledt søgsmål også inkludere vigtige korporative ledelsesændringer, så den adfærdstype, der blev anklaget i det afledte søgsmål, ikke forekommer igen. Hvis enten en (eller begge) af disse typer afhjælpninger opnås, vil det komme alle nuværende aktionærer til gode, og det kan have en positiv påvirkning på virksomhedens aktiepris.
ERISA-proces / Forbrugerbedrageri
SBTK er på forkant med beskyttelse af medarbejderes og forbrugeres rettigheder. Firmaets ERISA-procesafdeling specialiserer sig i overtrædelse af firmaers formueforvalterpligter, som indgives i overensstemmelse med Employee Retirement Income Security Act fra 1974. Mange af disse søgsmål involverer en virksomheds tilsidesættelse af sine formueforvalterpligter i forbindelse med administration af en medarbejderpensionsplan. For eksempel har en virksomhed, som bidrager til og administrerer et defineret bidrag i en 401(k)-pensionsplan til dens medarbejdere, en formueforvalterpligt til at sikre, at planens værdier (deriblandt medarbejderbidrag og eventuelle tilsvarende bidrag til planen) rettes mod passende og fornuftige investeringsmidler. Denne pligt brydes nogle gange, især hvor en virksomhed afgør, at investering i dens egne stamaktier er passende, til trods for, at den har adgang til oplysninger, som tydeligt indikerer at dette ikke er tilfældet.
Denne interessekonflikt og de resulterende tab kan være katastrofale for medarbejdere, som ofte er afhængig af deres 401(k)-konti som en primær kilde til pensionsindkomst. SBTK forpligter betragtelige ressourcer til at retsforfølge anklager på vegne af deltagere i pensionsplaner, og i øjeblikket retsforfølger vi mere end en snes landsdækkende ERISA-sager actions som hovedprocedør eller assisterende hovedprocedør, deriblandt søgsmål mod Honeywell, Bristol-Myers, El Paso og Time Warner.
SBTK specialiserer sig også i retsforfølgelse på vegne af forbrugere. I store træk beskriver lovene vedr. forbrugerbedrageri et bredt område af forkerte handlinger i forbindelse med reklame, markedsføring og/eller salg af varer eller serviceydelser. Kollektive søgsmål vedr. forbrugerbedrageri startes f.eks. når en virksomhed forlanger for høje priser eller opkræver forbrugere forkerte betalinger for varer eller serviceydelser eller anvender vildledende eller misvisende reklamer for dens produkter. Virksomheden begår også forbrugerbedrageri, når de udlægger en kontrakt eller aftale på en måde, som ikke er fordelagtig for forbrugere. SBTK har spillet en fremtrædende rolle i retsforfølgelse af anklager mod kreditkortvirksomheder, farmaceutiske virksomheder, livsforsikringsvirksomheder og private terminsforsikringsselskaber, hvilket har medført betragtelige monetære erstatninger og ændringer i selskabspolitikker på et kollektivt grundlag.
Søgsmål vedrørende konkurrencelovgivningen
Kollektive søgsmål i forbindelse med konkurrencelovgivningen anlægges i overensstemmelse med forbunds- og delstatslovgivningen. Disse søgsmål igangsættes af individuelle personer og firmaer, som har lidt skade pga. den anti-konkurrenceprægede opførsel fra deres leverandører, aftagere, konkurrenter og andre, som de har et forretningsforhold til. Dette inkluderer anti-konkurrencepræget opførsel, som forekommer udenfor USA og som påvirker de amerikanske markeder. Brud på konkurrencelovene inkluderer prisfastsættelse, samordning af tilbudsgivning, monopolisering, faste detailpriser og prisdifferentiering. Konkurrencelovgivningen forbyder også korporative fusioner og overtagelser, der er så store og omfattende, at, hvis de udføres, ville de sandsynligvis forhindre konkurrence samt anden korporativ opførsel, som er skabt med henblik på at udnytte andre virksomheder eller monopolisere.
SBTK bekæmper denne anti-konkurrenceprægede opførsel ved hjælp af kollektive søgsmål og er af domstole blevet udpeget som leder af adskillige vigtige sager i forbindelse med konkurrencelovgivningen, som er indgivet ved delstats- og forbundsdomstole i hele USA.
|